Døren til forfatterdrømmen – Sådan blev jeg antaget #intro

Lige siden jeg var helt lille, har forfatterdrømmen hersket, og bøger har altid været en kæmpe del af mit liv. Ganske ofte blev jeg ”væk” derhjemme, fordi jeg i timevis låste mig inde på badeværelset – det eneste rum med en nøgle og dermed fred til at læse. Heldigvis var klinkegulvet forsynet med gulvvarme og en blød bademåtte.