“Før vi forsvinder” udkommer i dag

I dag, d. 1. marts 2019, udkommer antologien Før vi forsvinder – som min nye novelle UNDERliv søreme er med i!

Og fun fact: Det er også mig, der har designet omslaget 🙂 Derfor får du også lige lov at se det i fuld format:

Aller-aller-aller-alleroftest skriver jeg, fordi det er vildt fedt, og jeg ikke kan lade være! Men lige denne gang har jeg skrevet, fordi der er en usynlig, kronisk sygdom, som rammer cirka 10% af alle piger og kvinder, og som det i gennemsnit tager syv år – SYV ÅR – at få diagnosticeret, fordi så få kender til den 😔

UNDERliv er en young adult-novelle, som handler om sygdommen endometriose, om at finde sig til rette i sin krop med en kronisk sygdom – men også om kærlighed <3

Det er min dygtige redaktør, Eva Munk, der står bag hele projektet. Den endelige samling indeholder de her noveller af følgende dygtige forfattere:

Verden for vores fødder af Astrid Bakkegaard Lindbjerga
Underliv af Julie Midtgaard
Jeg fylder også af Anna Line Søgaard
Havfruerne af Laura H. P. da Silva
Listen af James Vinter
Tinderbilleder af Saynab Farah Dahir
Ingenmandsland af Signe Buhl Andersen
Vi mister, før vi forsvinder af Lea Holm Jensen
Isak for evigt af Mette Høppner Jakobsen
Til minde om min eksistens af Cecilie Birkshøj

Du kan læse mere om samlingen på Calibats hjemmeside.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *