Sprækken til Luscuro #1

Bøgerne i Luscuro-universet har vundet Mofibo Awards, Dansk Fantasys læserpris og flere gange været nomineret til Orlaprisen.

Bålets flammer danser og hvæser. Jeg vrider mig. Rebene flår i huden. Tilskuernes messen ætser sig ind i min hjerne: ”Heks, heks, heks!”

En mørk sprække flænger ilden med et højt brøl.

Sprækken udvider sig. Flammer, gløder og aske hvirvler ind i mørket.

Jeg bliver slynget samme vej.

I 1600-tallets Aalborg straffes trolddom med døden, og før 14-årige Gry ved af det, sender en hekseanklage hende på bålet.
Men de glubske flammer brænder hende ikke som de burde. 
I stedet tvinger mystiske kræfter hende på en farefuld rejse til Luscuro; en magisk verden hærget af ødelæggelse og krig. 
Her er der kun én vej frem, og det er at bestå den livsfarlige elementprøve. Mægtige kræfter lurer, og snart opdager Gry at hun ved noget som nogen vil gøre alt for at holde skjult …

Elementprøven er første bind i serien Sprækken til Luscuro. Her støder Gry på både venskab og kærlighed – men også fjender, en altødelæggende ubalance og hemmeligheder langt større end dem Aalborg nogensinde skjulte.

Forlag: Tellerup
Udgivelsesdato: 15. september 2019
Genre: YA Fantasy

Det siger andre om Elementprøven:

“Midtgaards roman har alle betingelser til at blive et hit […] forrygende god underholdning, og det lover godt for resten af serien.”

/ Litteratursiden. Læs hele anmeldelsen her.

“Bogen indeholder alt det jeg elsker. Venskab, magi, mystisk, spænding og en realistisk hovedkarakter. Jeg var solgt fra første side og blev ligesom Gry opslugt og taget til Luscuro.”

/ Sofies Bogverden. Læs hele anmeldelsen her.

“Hekse i vores verden, magikere i en anden, urtemagi, farlige væsner, får med rødder, intriger, forræderi, krig, venskab og en tilsyneladende uovervindelig modstander […] Det her er en serie med potentiale og jeg er umådelig spændt på hvor den tager os med videre hen og udforske Luscuro nærmere. Jeg tror universet gemmer på meget endnu. Min varmeste anbefaling.”

/ Bibliotekat. Læs hele anmeldelsen her.

“‘Elementprøven’ af @juliemidtgaard er en helt igennem fænomenal læseoplevelse. Jeg er på kort tid blevet hel vild med Luscuro og alt hvad verdenen har at tilbyde.”

/ Juleslovesbooks. Læs hele anmeldelsen her.

Find flere læserreaktioner på Goodreads.

Find de andre bøger i Luscuro-universet her:

Du kan også finde særligt bag om bogen-info på bloggen: